Testimonials

NanaLi:

Lova:

Hanna:

Jeg kom til Tribehouse fordi jeg havde set i et opslag på Facebook at alle er velkomne. Jeg kan huske at der stod “bare kom!”. Ordenes åbenhed og gæstfrihed blev hos mig længe efter. Da jeg i oktober tog afsted mod Agersø var jeg ulykkelig, ensom men også lettet over at få en pause fra mit liv i københavn.

Da jeg ankom til Tribehouse blev jeg budt hjerteligt velkommen af en af beboerne/hearttriberne. Jeg blev mødt med opfordring til at føle mig hjemme og være 100% mig selv. Det var en enorm gave, som komplet fremmed, at blive taget imod med åbne arme og blive integreret i fælleskabet.

Jeg oplevede at der var plads til at være mig. Fælleskabet, ritualerne, naturen gjorde at jeg efter nogle få dage i Tribehouse igen mærkede livsglæde og mod til at møde mine udfordringer.

Efter 1 uge i Tribehouse havde jeg fødselsdag, blev jeg fejret i Tribehouse med gaver, opmærksomhed, lydhealing og dans. For mig var det en enorm rørende oplevelse at blive fejret så varmt og hjerteligt af mennesker jeg knapt kendte. Jeg er meget taknemmelige for de 10 dage jeg fik lov til at være en del af Tribehouse.

Terese Snitgaard:

En fremmed flytter ind – En personlig beretning om at flytte ud i det fremmede.

I 8 og et halvt år har jeg boet her på Agersø. Jeg havde troet at det skulle være på Strandalle 14 for altid, men nogle gange må familier tage andre valg for at få det til at fungere. Så nu er jeg rykket videre til Strandalle 21.

Jeg taknemmelig for at kunne blive på Agersø, sammen med alle jer som jeg har vænnet mig til, som jeg ser hver dag, som jeg har lært at kende og holde af. Jeg ville ikke kunne undvære dette sted, så tak til Henrik for at kunne leje mig huset med de grønne vinduer.

Men indtil huset med de grønne vinduer er klar til indflytning, står mine børn og jeg uden et hjem.

Ud af det blå (næsten) bliver vi tilbudt et midlertidigt sted at bo. Heart Tribe House. Ja, det gamle hus. Ebbas gamle hus, der hvor de fremmede og lidt mærkelige mennesker bor. I lidt over 3 år har de været her, og eg har tit undret mig over dette sted. For hvad vad laver de egentlig derude?

Men nu er mine børn og jeg flyttet herud, i vores midlertidige hjem. Vi kommer som fremmede, men vi føler os ikke sådan. Vi føler os velkommen.

Vi bor i Ebbas gamle soveværelse og vi har en balkon og en fantastisk udsigt. Det hele er lidt anderledes: her lugter altid lidt af røgelse, maden er ikke hvad vi er vant til – men super varieret ( både røde og grønne linser) – og der er nye fremmede mennesker vi skal bo sammen med.

Alle er søde. Ikke søde som sukker, men søde på den der måde som Alfs lidt bløde honning. Vi man ikke kan andet end at holde af dem alle lige med det samme.

De tager imod os med den største kærlighed og varme. De lukker os ind giver os ro når vi har brug for at opmærksomhed når det er det vi mangler. Her er der plads til at være den man er, og man behøver ikke at have bare tæer. Nej, man må gerne beholde sin sokker på.

Her er respekt for forskellighed, tro og overbevisning.

Man kan tage sine venner med hjem fra skole, spille og ligge og kigge på sin telefon. Det kan endda tilvælges fredagsslik.
Det hele kan være meget almindeligt.

Vi kan selv vælge til og fra, hvor meget meditation, yoga, ceremonier, kortlæsning og stabling af sten vi vil være med til. Så længe man respekterer stedets regler og dem vi bor her med.
Samtidig med os, flytter et yngre par ind. Det er tydeligt at de er presset og kommer fra noget der er rigtigt svært. Det bliver aldrig rigtig nævnt hvad de unge mennesker har været ude i. Ikke andet end at de har brug for luftforandring.

Det er heller ikke så vigtigt: de er kommet her, de vil videre med deres liv og på kort tid kan jeg se hvordan de blomstrer.

Stedet, roen, accepten af dem som de er, muligheden for at bare at være, muligheden for at deltage i opgaverne i det omfang ens overskud rækker. Der er ikke så meget hokus pokus, ikke engang meditation, kakaoceremonier og trommerejse. Med mindre man selvfølgelig har lyst.

Her er der plads.

Det unge par er allerede videre, genforenet med deres familie og de tog herfra med rent tøj, nyvasket hår ø, sko på fødderne og klar til at møde en ny verden. Jeg syntes det har været fantastisk at opleve hvor hurtigt mennesker under de rigtige forhold kan komme sig og få det bedre.

Vi skal bo her lidt endnu og det er vi glade for. Vi vil gerne have lidt mere af alt det gode.

Her er altid nogle at tale med og kloge kvinder som kan give gode råd, gode grin, en skulder at græde ud ved og ikke mindst en mand der laver virkelig god kakao.
Har du en dag brug for lidt ro, lidt åndelig vejledning eller nye toner fra klangskåle så kig forbi. Der er også plads til dig.

Du er altid velkommen: kom som du er til disse fremmede, fremragende mennesker der flyttede ind i dette gamle hus for 3 år siden.

Og når vi en dag flytter ned i huset med de grønne vinduer, så vil vi altid have Heart Tribe House med os. Det er vores, home away from home, for altid.

Martin Andersen:

HeartTribeHouse – Et sted jeg har kunne kalde mit hjem i over to år, som har taget mig ind med alt hvad jeg var, og er den dag i dag, stedet bød mig velkommen til at bryde alle mine indre “vægge” ned, til at kunne mærke dybere ind i kernen, ind til essensen af mig selv, som har vækket mig til live igen, og vækket mit hjertes banken.

Takket være menneskerne der bor her, og alle dem der har været igennem her, har jeg fået skabt et netværk af venner, og en kerne af mennesker jeg kan kalde familie. Navnet HeartTribehouse bygger på de tre ord navnet er sammensat af.

• Heart er kernen af stedet, hjertet ér selve stedet, det er ånden der lever på stedet, og varmen der vækker hjertet hos de mennesker der bor her.
• Tribe er fordi vi samles og deles om at få stedet til at fungere, samtidig med at vi tager os af hinanden, en stamme hvor hver enkelte individ har mulighed for at støtte fællesskabet med sine styrke, og udforske nye vej op til træets krone, ned til rødderne og være med til at holde og skabe en stærk stamme.
• House er fundamentet på stedet, der hvor vi alle samles dagligt, og mødes på kryds og tværs i dialog med hinanden, til hygge, samvær, det holder os varme, og sørger for at vi kan mødes og omfavne hinanden.

Jeg er beæret og dybt taknemmelig for al den tid jeg har været på stedet, alle de muligheder det har åbnet for mig, både i det indre og i det ydre. Det er også en “sandkasse” for voksne, med andre ord, et sted der giver rig mulighed for at udtrykke sig igennem de kreative sanser, bygge og meget mere.

HeartTribeHouse hjælper mennesket med at vokse på dagligt plan, igennem workshops, ceremonier, meditationer, yoga, samtaler, kreativitetens udfoldelser, leg, selfless service, sammenhold, dans, kram, kærlighed, samhørighed og meget mere.
Det er få og fattige ord, for rent faktisk at kunne beskrive hvordan det opleves og føles, fordi det kan mere eller mindre kun opleves gennem det levede liv, ved at være og bo på stedet i kortere eller længere perioder.

Livet i HeartTribeHouse viser både de indre og ydre styrker, og der hvor individet har mulighed for at gro og blomstre, gennem indre modningsprocesser på et dagligt basis.

Det kræver også mod, for at turde at møde sig selv, og stå til ansvar for ens egne handlinger, som giver bevidsthed og belyser sider af sig selv, som er med til at heale mennesket, det er også en del af stedet, at møde sig selv og heale.

Kærlighed og frihed er nøglen og nøglehullet på samme tid, ved at mennesket vokser på stedet, vokser selve stedet, ilden er gløden, og gløden starter ilden, bølgen giver liv til vandet og vandet er bølgen.

HeartTribeHouse er nøglen, hullet, mennesket, stedet, gløden, ilden, bølgen, og vandet.

Det hele hænger sammen, og er uadskillelige, uden stedet og uden mennesket, ville HeartTribeHouse ikke eksistere, men ånden i huset lever uanset hvad. Kærlighed.

Tak til alle der var, kom og rejser til stedet. Alle er med til at skabe stedet og give det liv.

Af hjertet tak, HeartTribeHouse, tak for rejsen sammen ❤

Tribe House-sangen

Melodi: “House of the Rising Sun” af The Animals
Tekst: Louiza Cemille Johansson

Omkvæd:
Der er et hus på en lille ø
Hvor mennesker lever og gror
De går altid rundt på bare tæer, i skumringens dulme lys.

1. Og her i tribens hjerte, der næres alt som er ånd.
De smukke sjæle går der rundt, til lyden af urtidens sang.

2. Om aftenen når huset er gået til ro
Så brænder fredens ild.
Den brænder for liv og fred på jord i al dens stråle glans!

3. Og på den lille færge, på vej til Agersø, Der trækkes vejret helt og frit; – sanselighedens navn.

4. I TribeHouse er der venner, du ikke har mødt endnu.
Kom folk, kom fæ og vær med os i det magiske hus på jord.

(Omkvædet synges igen!)